Vikinger er totalt seje.
Formålet med deres liv er at gå amok. Vikinger er de bedste til at gå
amok. Overhovedet.Deres verdenskort
er skrevet med blod, og deres hobby er at gå i krig.
Hvis en viking bliver sur på dig -tja, så er du
nærmest
allerede død. Og du kan ikke gøre noget ved det. Vikinger vinder altid. Evig
sejr er definitionen af deres kampmoral, og derfor taler man om
TOTAL VIKING POWER!!!
Det mest populære sted inden for viking er
Skandinavien, som består af lande som Danmark, Sverige, Norge og Island. I
dag er der næsten ikke flere vikinger tilbage, og på den måde minder de lidt
om samuraier og pirater. Der er tale om folk, der mest fandtes i fortiden.
Nu er vikingerne altså næsten forsvundet, men deres
principper lever videre. Man kan stadig gå amok, og når man gør det, er det
TOTAL VIKING POWER!!! Alle kan gå amok, men
hvis det skal være ægte viking-amok, så skal man tro på vikingereligionen,
mens man løber skrigende omkring. De mest populære guder inden for viking er Odin, Thor,
Loke og Mjølner. De kan smadre alle.
Vikingetiden når sit højdepunkt mellem år 800 og 1100.
I den periode er vikingerne på toppen af deres karriere. De går hele tiden
totalt amok, og det er en normal del af hverdagen at dræbe nogen hver dag.
Den mest almindelige drabsmetode er typisk med sværd, men mange vikinger
foretrækker at gå amok med en økse eller en stor kæp. Selve drabsvåbnet er
ikke så vigtigt... det vigtige er, at man går amok med
TOTAL VIKING POWER!!! Det betyder, at man ikke må ligge på lur eller
have en snedig plan. Nej, man skal bare styrte direkte hen mod fjenden, mens
man skriger, at man går amok. Så er man Odins Søn, og på den måde er man en
rigtig viking.
Vold er helt klart den vigtigste ting inden for viking, men der er også
andre ting, som betyder meget. For eksempel magi. I modsætning til druider
og hekse
kan vikinger ikke gøre helt vildt magiske ting, men alligevel synes de, at
magi er fedt. Inden for vikingemagi er de vigtigste ting ravne og egetræer.
En viking kan godt blive nervøs, hvis han ser en ravn.
Det stammer fra den kendsgerning, at Odin har to ravne, som flyver rundt i
hele verden og holder øje med alt. Derfor må selv den hårdeste viking lige
slappe lidt af, når der kommer en ravn. Så kan vikingen måske lige stå og
kigge på havet eller på noget rav, indtil ravnen er fløjet. Bagefter kan han
gå amok igen. Vikinger slapper også lidt af, når de ser nogle egetræer, men
ikke fordi de bliver nervøse. Forklaringen er snarere, at egetræerne betyder
noget symbolsk, og derfor er det en god lejlighed til at tænke over
tilværelsen, indtil man går amok igen.
Da vikingetiden nærmer sig sit højdepunkt, bliver det
besluttet, at det er bedst, hvis man kun smadrer folk, som ikke er vikinger.
På den måde undgår vikingerne at udrydde sig selv, og samtidig sørger de
for, at der ikke er alt for mange af andre slags folk. For eksempel tager
vikingerne helt til Paris for at gå amok. De stiller sig foran byporten,
hvor de viser deres sværd og økser, mens de skriger, at de går amok.
Vikinger: "Aaargh, vi går
amok!"
Borgmesteren af Paris: "Nej, please. Hvis I går
hjem, må I fåvores guld."
Vikinger: "Øh... okay!"
Borgmester: "Værsgo, her
er alt guldet."
Vikinger: "Aaargh, vi går
amok!"
Borgmester: "Men I
lovede jo at gå hjem."
Vikinger: "Aaargh!!"
Og så smadrer vikingerne Paris! De havde lovet ikke at gøre det, men så gør
de det bare alligevel. Det er simpelthen indbegrebet af
TOTAL VIKING POWER!!! Det er den slags
opførsel, som gør vikingerne til de sejeste mennesker i hele
verdenshistorien. Det er deres stil. Ingen andre er lige så gode til at gå
amok, og derfor lykkes det vikingerne at smadre England, Rusland, Frankrig,
Italien, Irland, Grønland og Holland. Desuden opdager de USA mange år inden
Colombo. De sejler rundt i HELE verden og går amok, og hvis man ikke synes,
det er sejt, så har man ikke forstået hemmeligheden bag
TOTAL VIKING POWER!!!
Her er et billede fra min 14-års fødselsdag. Det er
mig med skjoldet.
Læg mærke til, at Arne (ham til venstre) står med en drikketragt.
På den måde kan man drikke mjød helt vildt hurtigt, hvilket er sejt.