15/09/04:
Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vikingetiden efterhånden er et
overstået kapitel, og derfor er det ret sjældent, at der kommer
viking-relaterede historier i nyhederne. Men nu er der endelig sket noget
nyt og spændende. Politiet har nemlig skaffet en vaskeægte vikingeskat
tilbage til Danmark... sådan, gutter! Fra nu af vil jeg betale min skat med
glæde, for med denne fornemme aktion har det offentlige system omsider
bevist, at det er alle pengene værd. Jeg skal gerne indrømme, at jeg har
været lidt sur på staten, fordi den brugte alt for mange penge på |
 |
sundhed, forsvar og trafik i forhold til det ynkelige beløb, som kommer
vikinge-forskningen til gode, men nu er magthaverne endelig begyndt at leve
op til deres ansvar. "Sejt nok," tænker du sikkert, "men hvad er der sket?" |
 |
|
Jo, historien er den, at Jørgen Steen Jensen fra
Nationalmuseet (en af verdens førende mønteksperter) opdagede noget
mærkeligt helt tilbage i 1997. Han opdagede, at flere danske mønter fra år
1060 var sat til salg i udlandet. Nu er 1060 jo et af de sejeste år inden
for viking, og derfor var det klart for alle historieelskere, at nogen
misundelige svin havde stjålet en vikingeskat fra Danmark. Folk, som for
eksempel er udlændinge, er naturligvis temmelig jaloux på
TOTAL VIKING POWER!!!, og derfor er det kun
logisk, at de havde hugget vores mønter. Men det var lige så logisk, at den
uvurderlige skat skulle tilbage til sit fædreland. Derfor kontaktede
Nationalmuseet politiet, og man må sige, at strisserne har gjort et godt
stykke arbejde. I syv år har kriminalpolitiets bedrageriafdeling arbejdet på
at skaffe mønterne hjem, og nu er det endelig lykkedes. Jeg har egentlig
altid troet, at strisserne bare var sådan nogle mænd med overskæg, som hele tiden spiste kage
eller gloede på folks kørekort, men nu har jeg
fundet ud af, at de rent faktisk er nogle ret dygtige folk, som er gode til
sådan noget med opklarings-arbejde. Respekt til dem. Og
POWER RESPEKT til vikingerne, hvis evige magt bliver ved med at
regere den dag i dag!
Læs mere på Politikens
hjemmeside.
|
|