Den barske forside Er der nyt? Spørgsmål og svar Skriv noget klogt, nidding! Kyl en mail efter min klump Hvem skal dø - og hvorfor? Links, links, links... Opskrifter på sej vikingemad Barske filmmanuskripter om rigtige mænd med rigtige våben Sværd, økse eller spyd? Læs alt om dine favoritter Kradsbørstig roman om en ung viking Sandheden om verdenshistorien

 


SPØRGSMÅL:
Hvordan holdt vikingerne fest?

SVAR:
Det er klart nok, at man får brug for at stresse lidt af, når hele dagen er gået med at hugge hovedet af folk og løbe skrigende rundt ude i skoven. Derfor fandt vikingerne hurtigt ud af, at det var en god idé at holde fester. "Okay, nemt nok," tænker du sikkert. "Man skal bare lige købe en kasse øl og nogle peanuts." Forkert! I dag er det selvfølgelig let at arrangere en fest, men i vikingetiden var det en helt anden snak. Man var nødt til at lave alting selv, og derfor krævede det god forberedelse at arrangere en ordentlig fest.
     Forberedelserne begynder et godt stykke tid inden selve festen. Kvinderne sørger for, at der er gang i mjødbrygningen, mens nogle af de store børn spæner rundt for at samle giftige svampe. Trællene hugger nok brænde eller sådan noget, og de små børn står nede på stranden og kyler med sten. Men man skal jo også have noget ordentlig mad til en god fest, så mændene sliber deres våben og går ud i naturen for at gå amok på dyrene. De dræber alle slags dyr (undtagen ravne), og på den måde er der mad nok.
     Kvinderne laver mad af alle de døde dyr, mens mændene så småt begynder at smage på de våde varer. Trællene gør klar i festsalen, og imens er solen ved at gå ned. Når det er blevet mørkt, kan festen begynde. Der bliver skænket mjød op i de store drikkehorn, og de enorme madfade bæres rundt. Alle har det godt (undtagen trællene, som nok allerede er begyndt at tænke på opvask og rengøring). I løbet af de første timer er det ret normalt, at en del børn går kold. Børnene må ikke drikke til hverdag, og derfor er de ret meget ude af form, når der endelig er fest. Så ender de med at ligge i en pøl af bræk. De voksne griner bare og snakker om deres egen barndom.
     Men også de gamle drikker igennem. Der er stor prestige i at drikke rigtig meget, og mange af de gamle vikinger er ret skrappe til denne disciplin. Det kan godt være, at de ikke længere kan slås, og derfor er mjøddrikning nok deres sidste chance for evig magt. Man kommer nemlig i Valhalla, hvis man dør af druk, og det betyder klart nok, at alle oldingene går helt amok. De har mistet chancen for at dø på ærens mark, og derfor er alkoholforgiftning deres sidste mulighed for at blive deltagere i Valhallas voldsorgier. Heldigvis lykkes det for en del af dem at drikke sig ihjel. Så løfter alle i festsalen deres drikkehorn og udbringer en skål for den døde. Det er en lykkelig begivenhed. Når man har skålet for den kreperede olding, er det normalt, at hans våben bliver foræret til en af de unge vikinger. På den måde er der tale om en slags genbrug.
     Ud på aftenen er det tid til at æde giftige svampe. Vikingerne går 100% amok med TOTAL VIKING POWER!!!, når de spiser rød fluesvamp, og som regel ender det med, at halvdelen af landsbyen bliver helt smadret under en god fest. Festen fortsætter, indtil der kun er én viking tilbage, som ikke er gået under bordet. Han skriger Odins navn, og så slår han sandsynligvis sig selv i hovedet med en hammer for også at gå kold. Så er festen slut.
     Næste morgen er alting kaos. Trællene begynder at gøre rent i den smadrede landsby, mens vikingerne ligger og snorker. Når de endelig vågner, samler de alle deres døde kammerater sammen, og så er det normalt nok at holde en eller anden ceremoni. Det har været en god fest.