|
|
||
|
BLACK METAL MUSIK
Et af de største problemer inden for moderne viking er Black Metal. Dette er en slags heavy metal, som udnytter Odin og Thor med henblik på at sælge flere plader. En kamp mellem en viking og en Black Metal-musiker ville vare under et sekund. Så hurtigt kan man nemlig hugge et hoved af, når man er en rigtig viking og ikke bare er en skidedårlig musiker, som prøver at ødelægge en sej kultur for en hel masse andre. Det er måske forkert af mig at placere Black Metal så højt på fjendelisten, når det er så nemt at smadre en Black Metal-musiker. Her tror jeg bare, at man skal huske på, at en rigtig viking ville have opfattet det som sin pligt over for Odin at udrydde Black Metal, hvis Black Metal havde eksisteret i vikingetiden. Black Metal handler om Satan, og Satan har ikke noget med viking at gøre, for Satan har ikke TOTAL VIKING POWER!!! Derfor skal alle Black Metal-musikere holde op med at lave deres dårlige musik, og de skal holde op nu! |