Den barske forside Er der nyt? Spørgsmål og svar Skriv noget klogt, nidding! Kyl en mail efter min klump Hvem skal dø - og hvorfor? Links, links, links... Opskrifter på sej vikingemad Barske filmmanuskripter om rigtige mænd med rigtige våben Sværd, økse eller spyd? Læs alt om dine favoritter Kradsbørstig roman om en ung viking Sandheden om verdenshistorien

 

MINOTAURERE

Minotaur: halvt menneske, halv tyr... 100% idiot.

Folk, som er fans af græsk mytologi, kan sikkert fortælle dig en hel masse om minotaurere. De kan fortælle dig om Dronning Parsifae og labyrinten på Kreta, og det er da også vældigt interessant. Eller også er det ikke. Nå, men kort fortalt så er en minotaur et væsen, som er halvt menneske og halv tyr. Den har mange muskler, men desværre er den ikke særlig klog. På den måde kunne man måske fristes til at tro, at minotauren minder lidt om en viking, men den teori er forkert. Det seje ved vikinger er jo, at de kan gå psykoamok med TOTAL VIKING POWER!!!, selv om de er helt almindelige mennesker af kød og blod.  En minotaur er ikke et helt almindeligt menneske, og derfor skal man ikke have respekt for dens muller. Det svarer jo til, at man skulle være imponeret over, at en Formel 1 bil kan køre pisse stærkt... det kan den også, men den koster jo også mange millioner kroner, og derfor er det ikke så mærkeligt. Det ville derimod være meget sejere, hvis en helt normal Mazda 323 kunne køre 300 km/t. Okay, det var lidt af et sidespring, men faktum er, at vikingerne har et ambivalent forhold til minotaurere. På den ene side er de nogle af vikingerne favoritmodstandere, fordi de kan yde god modstand. Men på den anden side har vikingerne også ondt af minotaurerne, som man jo må betragte som en slags ofre for genmanipulation. Derfor er der altid to årsager til, at en viking dræber en minotaur: Had og medlidenhed. Minotaurerne er så stærke, at en enkelt viking kun kan klare tre af dem, men eftersom der næsten aldrig kommer minotaurere til Skandinavien, har det aldrig udviklet sig til noget stort problem for vikingernes livsstil.

NÆSTE FJENDE