|
|
||
|
TEMPELRIDDERE
I begyndelsen af det 11. århundrede blev det populært for kristne at tage på pilgrimsfærd til Jerusalem. Det kunne godt være en farlig rejse, hvor man snildt kunne blive massakreret af landevejsriddere og ulve. Derfor var der nogle kristne møgriddere, som besluttede at være bodyguards for pilgrimmene. "OK, rimeligt flinkt af dem," tænker du måske... men så tænker du forkert! I lighed med alle andre former for riddere var tempelridderne nemlig nogle grådige svin, som udelukkende koncentrerede sig om at få masser af guld, så de kunne købe nogle smarte pladebrynjer. Pilgrimmene kunne ikke selv finde ud af at slås, og derfor var de nødt til at betale tempelriddernes ågerpriser. Det gjorde tempelridderne til nogle rige sataner, og der findes mange legender om deres store skatkammer. Vikingerne ville naturligvis ikke finde sig i, at sådan nogle idioter rendte rundt og spillede smarte, og derfor blev det en klassisk hobby at sprætte tempelridderne op. Tempelridderne var nogle skrappe modstandere, men der var ikke så mange af dem, og derfor udgør de kun et lille kapitel i den bog, som hedder verdenshistorien. Den dag i dag går der mange historier om tempelridderne. Ikke mindst på internettet kan man læse overdrevne konspirationsteorier om deres magt og indflydelse. For eksempel er der nogle, som tror, at tempelridderne byggede rundkirkerne på Bornholm. Pjat! Bornholmerne byggede rundkirkerne. I øvrigt er Bornholm et helligt sted inden for viking, hvilket bl.a. fremgår af Hammershus og Krølle Bølle (som er en slags børneudgave af Loke). Nå, men der skal mindst fire tempelriddere til at ondulere én viking. |