|
Jeg har sagt det før, og jeg siger det
igen: Formålet med vikingernes liv var at gå amok. Derfor blev det ret
hurtigt klart for vikingerne, at det var nødvendigt at lave våben. De
tidligste våben var primitive redskaber af flint og træ, mens de senere
primært var lavet af metal. Hvert våben havde både fordele og ulemper, og
dem kigger vi nærmere på her på siden. |
 |
Det mest kongeagtige våben er helt klart
sværdet. Det er så fedt at gå med sværd, at jeg nogle gange bliver helt
svimmel bare af at tænke på det. FORDELE: På grund af sin seje udformning kan man bruge sværdet til at gå amok på masser af forskellige måder. Man kan bruge det til at stikke hul i sine fjender og til at sprætte dem op. Ja, man kan oven i købet kaste med det, |
|
hvis man
har lyst til det. Men den klassiske brug af sværdet er selvfølgelig, at man
kan hugge hovedet af folk. Nu er der sikkert mange, som tænker "Helt ærligt,
jeg er ligeglad med, hvordan modstanderen dør... bare han dør." Jeg kan godt
forstå tankegangen, men den er alligevel forkert. Man udsender nemlig nogle
helt bestemte signaler, når man hugger hovedet af folk. Det ser så farligt
ud, at modstanderens venner begynder at pølle i bukserne af skræk, og
samtidig er det så amokagtigt, at éns egne venner får endnu mere
TOTAL VIKING POWER!!!, end de havde i forvejen.
Man kan også bruge sværdet de dage, hvor der ikke er krig. Hvis det for
eksempel er nødvendigt at skære noget reb over, fordi man er ved at bygge en
eller anden båd, så tager man bare lige sit sværd og går amok på rebet.
Eller hvis man skal skære noget kød over. Generelt kan man vist roligt sige,
at verdenshistorien havde set helt anderledes ud, hvis ikke vikingerne havde
haft sværd. ULEMPER: Det er lidt besværligt at lave et sværd og man skal også hele tiden slibe det. Men jeg mener helt klart, at det er umagen værd.
|
|
|
Et andet sejt våben er øksen. Øksen har en særlig plads i alle vikingernes
hjerte, fordi den kom før sværdet. Den er forbundet med traditioner og
sagaer, og sådan noget kan vikingerne godt lide. FORDELE: I lighed med sværdet kan man snildt bruge øksen til at hugge hovedet af folk. Hvis øksen er lavet ordentligt, er den desuden ret velegnet til at kaste med. Det er blæret at kyle en økse ind i et træ, så lyden runger |
 |
|
gennem hele skoven. Den største fordel ved
øksen er dog, at den både er et glimrende våben og et enormt vigtigt
redskab. Det er altså ret svært at bygge en båd eller en landsby uden træ,
og man har klart nok lidt problemer, hvis man ikke lige har en økse til at
fælde træerne. ULEMPER: Der er egentlig ikke rigtig nogen ulemper ved øksen.
|
 |
Hammeren er et lidt overset våben inden
for viking. Det er en skam, for den har både stor symbolsk betydning, og så
er den ret god til at smadre kranier med. FORDELE: Verdenshistoriens mest berømte våben er helt klart Thors hammer Mjølner. Den dag i dag kan man spørge sin lillebror, om han "skal smage Thors hammer," hvis han for eksempel har glemt at formatere de disketter, som han havde fået besked på at formatere. Der er altså |
|
masser af symbolik forbundet med hammeren.
Desuden er hammeren nyttig, når man skal banke teltpløkker ned i den frosne
tundra. Og så behøver man ikke at slibe den. ULEMPER: På trods af sin store symbolværdi er hammeren ikke super velegnet til krig. Det gør selvfølgelig nas på modstanderen, når hans hoved bliver knust, men desværre kan man ikke hugge hans hoved af med en hammer.
|
|
Køllen er nok det ældste og mest primitive
våben i hele verden. Den har været brugt i alle kulturer, og derfor man
sige, at køllen er dét, som gør os til mennesker. FORDELE: Køllen er så primitiv, at den er et godt begyndervåben. Det er meget normalt, at børnene inden for viking først lige skal gå amok med køllen et par år, inden de får et bedre våben. En anden fordel er selve navnet... det lyder simpelthen fedt at skrige "Køøøøølle!". Desuden kan man bruge køllen på en slags psykologisk måde. Hvis man skal smadre nogle modstandere, som ikke |
 |
|
er særlig seje, så er det en god
mulighed for at svinge køllen. Man kan forestille sig, at 10 vikinger for
eksempel skal slås med 40 romere. De latterlige romere står der med deres
dyre rustninger og medaljer og fancy våben, og så ser de, at vikingerne ikke
engang gider trække deres sværd. Så ved man vist godt, hvad klokken er
slået... ULEMPER: Køllen er ikke et særligt effektivt våben.
|
 |
Okay, en knytnæve er selvfølgelig ikke et
rigtigt våben. Den er mere en slags del af kroppen, men i tidens løb har
mange vikingerne haft behov for at kæmpe med de bare næver. FORDELE: Med mindre éns arm er blevet hugget af, har man altid sine to næver lige i nærheden. Man skal ikke huske at tage dem med, og man behøver ikke vedligeholde dem. Den største fordel ved næven er dog, at den er god, når man ikke skal dræbe sin modstander men bare gøre ham bevidstløs. Måske er man taget til Irland for at gå |
|
amok, og så beslutter man sig også lige
for at fange nogle trælle. Her er det klassisk vikingestrategi, at man bare
lige slår vedkommende ned med en knytnæve. Så er irlænderen knockoutet, og
det er selvfølgelig ikke så skægt, men det er heller ikke farligt. Fordelen
er naturligvis, at det er bedre at få en træl, som ikke er handicappet,
fordi hans arm eller hoved måske er blevet hugget af. ULEMPER: De bare næver er ikke særlig nyttige, når det virkelig gælder. Der er også lige det problem, at man godt kan brække håndleddet eller nogle fingre, hvis man for eksempel står og banker løs på en eller anden ridder med pladebrynje på. Og i vikingetiden var det totalt nedtur at brække sine knogler, for man kunne jo ikke lige smutte hen på skadestuen for at få dem ordnet. For der var ingen skadestuer.
|
|
Nogle mennesker synes ikke, at det er sejt
at kaste med spyd, og de mennesker har et problem. Det er jo nok ikke noget
tilfælde, at spydkast stadig er en af de vigtigste sportsgrene, og derfor
trænger man til at få hugget sit hoved af, hvis man siger noget nedsættende
om spyd. FORDELE: Man kan bruge et spyd til helt vildt mange forskellige ting. Hvis der kommer en eller anden åndssvag pirat løbende hen imod dig, så kan du bare lige kyle spyddet ind i maven på ham. "Okay, smart nok," tænker du sikkert, "men jeg troede bare, at ægte vikingerne altid gik i nærkamp." Det er sådan set også rigtigt nok, men nogle gange kan der være så psykomange fjender, at det er nødvendigt at ondulere nogle af dem, inden det bliver tid til nærkampen. Spyddet er også ret praktisk, når man skal smadre riddere. De har det nemlig med at komme ridende på deres åndssvage heste, og så er det rart nok at stikke et spyd ind |
 |
|
i hesten. Bagefter kan man spise den.
Desuden er spyddet et godt begyndervåben. Måske er man en ung viking, som
ikke har ret meget erfaring, og så kan det være en god idé at stikke
fjenderne ned. Når man er blevet lidt sejere, kan man gå over til økser
eller sværd. Det er også en god idé at have et spyd i nærheden, hvis man har
massakreret en hulens masse modstandere. Efter kampen kan man lige gå rundt
på slagmarken og stikke nogle huller i folk, som ikke er helt døde endnu,
fordi man for eksempel har glemt at hugge hovedet af dem. Nogle gange
knækker éns spyd, men det er ikke noget problem, for så kan man bare bruge
det som dolk. ULEMPER: Det kan godt være svært at finde sit spyd, hvis man er kommet til at kyle det langt væk. |
|